Boys From Heaven + Special Guest

Fredag den 6. november bliver en stor aften i Karosserifabrikken hvor vi er stolte over at kunne byde 2 spændende navne velkommen.
Boys From Heaven er en dansk rock-septet, skabt på glæden ved lyden af de sene halvfjerdserne og begyndelsen af firserne – med bands som Toto og Journey som omdrejningspunkt. Det er grandios rock med sprøde vokalharmonier, brede synthflader, hotte guitarsoli og lækker saxofon. Har du fulgt os under Corona nedlukningen vil du vide at de gav en meget vellykket live streamet koncert i forbindelsen med Nordic Noise 2020 fra Karosserifabrikken i foråret.
I 2020 har Boys From Heaven skrevet kontrakt med Target Records, og selskabet udgiver bandets debut ‘The Great Discovery’ 23. oktober i år.
Albummet har allerede høstet ros og topkarakterer fra kritikere fra mange hjørner af Europa for det kommende album. Svenske Henric Wahlberg siger: “Har det danske AOR-band Boys From Heaven lavet et af årets bedste album? Efter min mening er svaret på det spørgsmål et rungende JA.”
Som Special Guest har vi Paul Wilkinson & The Station, et 5-mands rockband med bred indflydelse fra country og folk til britisk indie og dansk rock. Inspirationen kommer fra bands som R.E.M., The Smiths, Wilco, Beatles m.fl.
Det internationale band er baseret i København og har til dato udgivet 3 albums: ‘Fighting to Standstill’ i 2015, ‘Melt into You’ i 2017 og i 2019 udkom seneste album ‘Boxes’. Den engelskfødte Paul skriver sangene der har en melodiøs karaktér med en inspirerende nerve. Blandingen af country rock med den mere traditionelle engelske pop rock giver en interessant og opløftende musikalsk kulturblanding.
Vi åbner dørene klokken 19.00 og forvent koncertstart allerede omkring 19.30 af hensyn til Covid-19 retningslinjerne.
Covid-19 sikkerhedsforanstaltninger:
Karosserifabrikken følger regler og anbefalinger for afstand mellem publikum og derfor er publikumskapaciteten kraftigt reduceret. Publikum skal sidde ned under hele koncerten og siddepladserne må ikke flyttes fra udgangspunktet.
Inventar er sprittet af forud for koncerten og der er opsat håndfrie sprit automater, etableret tydelig skiltning og plan for adgang til toiletter, bar, indgang/udgang med henblik på at minimere risiko for evt. smittespredning. Vi forventer at publikum udviser hensyn og følger Karosserifabrikkens anvisninger. For at minimere kontakt mellem publikum/stab og minimere håndtering af overtøj, skal alle publikum, med plads på salens gulv medbringe overtøj til deres plads og placere det på gulvet under stolen. Publikum modtages af Karosserifabrikkens servicepersonale uden for Karosserifabrikken.

Publikum der føler tegn på sygdom eller som har været i risiko zone skal blive hjemme jf. sundhedsmyndighedernes anvisninger.

Se mindre

Boys From Heaven + Special Guest Paul Wilkinson & The Station

Dato: 6/11/2020 Tid: 19:30
Dørene åbnes: 19.00
Sted: Karosserifabrikken

Pris forsalg: DKK 175,- + gebyr

Køb billet