EKSTRAKONCERT med Mike Tramp & Band of Brothers

2020 har sku´ været noget af en prøvelse men her er for én gang skyld en rigtig positiv ændring af planerne. Det er en stor fornøjelse at kunne præsentere denne ekstra koncert med Mike Tramp og hans Band of Brothers søndag den 15. november

Ud over at være en rigtig god ven af huset så er Mike Tramp indbegrebet af ægte rock´n´roll og han har skabt en kæmpe produktion af album som værdsættes og høres i hele verden. Nye sange er lige om hjørnet og mon ikke vi få nogle af dem her. Kompromisløs, frygtløs og til tider hjemløs! Det er ikke skudt helt ved siden af, hvis man kalder Mike Tramp netop det. Mike Tramp er manden som har givet mere end fyrre år af sit liv 100% til rock’n’roll og verdens landeveje. Flerdobbelt platin med sit amerikansk band White Lion i 80’erne. Femstjernet ros fra verdens rockanmeldere i 90’erne for bandet Freak of Nature. Nu med 11 soloalbums bag sig i eget navn og med seneste album “ Stray From The Flock” her i 2019

Der kun én Mike Tramp, og han er Danmarks ægte rock’n’roller no.1. De sidste fem år er Mike Tramp nået ud i alle hjørner af Danmark og fyldt koncertsale med sit Band Of Brothers, eller som solist med en akustisk guitar om halsen og to timers sange og storytelling, som kun få kan matche. Mike Tramp kører aldrig på autopilot, når han indtager scenen. Tværtimod er han drevet af spillelyst og livsglæde, som man kan mærke helt ud på parkeringspladsen.

Mike stiller med sit fantastiske band med Kenni Andy på trommer, Carsten Petersen på bas og Henrik Berger på guitar. Be there or be square!

 

Covid-19 sikkerhedsforanstaltninger:

Karosserifabrikken følger regler og anbefalinger for afstand mellem publikum og derfor er publikumskapaciteten kraftigt reduceret. Publikum skal sidde ned under hele koncerten og siddepladserne må ikke flyttes fra udgangspunktet. Inventar er sprittet af forud for koncerten og der er opsat håndfrie sprit automater, etableret tydelig skiltning og plan for adgang til toiletter, bar, indgang/udgang med henblik på at minimere risiko for evt. smittespredning. Vi forventer at publikum udviser hensyn og følger Karosserifabrikkens anvisninger. For at minimere kontakt mellem publikum/stab og minimere håndtering af overtøj, skal alle publikum, med plads på salens gulv medbringe overtøj til deres plads og placere det på gulvet under stolen. Publikum modtages af Karosserifabrikkens servicepersonale uden for Karosserifabrikken. Publikum der føler tegn på sygdom eller som har været i risiko zone skal blive hjemme jf. sundhedsmyndighedernes anvisninger.

Mike Tramp & Band of Brothers

Dato: 15/11/2020 Tid: 20:00
Dørene åbnes: 19.00
Sted: Karosserifabrikken

Pris forsalg: DKK 200,- + gebyr

Køb billet