Ægte Rock´n´Roll julekoncert i Karosserifabrikken
I 2019 fyldte Henning 70 år! Men det forhindrer ham ikke i – med manér – at fortsætter ‘The Never Ending Tour’ sammen med sit velspillende band og til glæde for sit store og trofaste publikum.
Henning Stærk indspillede sin første single i 1967 og senest, i 2017 og 2018, udgav Henning to nye singler digitalt: ’Big Boss Man’ og ’Someone You Love’. Sidstnævnte skrevet af Tina Dickow. Bagkataloget har et imponerende omfang af hits.
Landevejen blev Henning Stærk´s skæbne og siden han begyndte at spille, har det altid været kontakten med publikum og livekoncerten, der har været ledestjerne for hans vej. Selv efter mere end 3000 koncerter og som en årgang 1949, glæder han sig, hver gang han skal afsted. Og der skal meget til at holde ham fra det. Selv ikke slidgigt i knæene, som i en periode har betydet, at en stol var nødvendig, har holdt ham tilbage.
”Et liv med rock’n’roll er ikke skånekost. Og mange i min generation – mig selv inklusive – har været hårde ved sig selv. Men lysten til musikken og den magi, der opstår, når man spiller en koncert for et medlevende publikum, holder mig i gang”, siger han.
Derfor fortsætter tourbussen ufortrødent med at rulle.
”Lysten til at spille er stadig fuldstændig intakt. Og med årene er jeg blevet stadigt gladere for at spille lige nøjagtig den musik, jeg holder allermest af”, siger Henning Stærk.
Vi glæder os til at byde dig velkommen i Karosserifabrikken. Her passer vi godt på hinanden, og alle koncerter afholdes med stor fokus på at sikre god afstand, god hygiejne og trygge forhold for kunstnere, gæster og vores eget crew.
Vi anbefaler at man køber billetter samlet. Er de købt samlet, kommer I også til at sidde samlet. Køber i enkeltvis kan vi ikke garantere at kunne sætte Jer samlet da vi skal sikre at der holdes afstand mellem grupperne i salen.
Henning Stærk Band

Dato: 26/12/2020 Tid: 20:00
Dørene åbnes: 19.00
Sted: Karosserifabrikken

Pris forsalg: DKK 295,- + gebyr

Køb billet