Bestyrelsesformand
Mette Agerskov
[email protected]
Tlf.: +45 5195 8949

Bestyrelsesmedlem & Presseansvarlig
Rikke Lauman Jørgensen
[email protected]
Tlf.: +45 2849 1369

Ledelse & booking
Anders Nannerup
[email protected]
Tlf.: +45 2844 3350

Retningslinjer som frivillig i Karosserifabrikken

Optagelse som frivillig:

  • Vil du gerne være en del af det frivillige team omkring Karosserifabrikkens arrangementer så meld dig på banen via linket på hjemmesiden og vi tager kontakt retur snarest muligt
  • Det er bestyrelsen der optager frivillige til teamet. Vi forsøger at skabe et team med en god balance i forhold til baggrund, kvalifikationer, køn, alder m.v.
  • Der vil altid være en prøvetid svarende til de første 3 vagter således begge parter kan lære hinanden og opgaven at kende.

Forventninger til dig som frivillig

  • Du agerer som en god ambassadør for Karosserifabrikken og giver kunstnere og gæster en positiv oplevelse af samarbejdet.
  • Vi skal kunne stole på hinanden i teamet i forhold til at løse vores opgaver, møde ind til tiden og samarbejde i en positiv ånd. Har man udfordringer så ræk ud efter hjælp før noget bliver kritisk.
  • Når vi er på arbejde så lægger vi telefoner & social media væk og koncentrerer os om opgaven, kunstnerne og gæsterne.
  • Du bærer Karosserifabrikkens ”arbejdsuniform” på arbejdet – og kun der.
  • Du deltager aktivt i det antal arrangementer du tildeles/ønsker. I særlige tilfælde kan det blive nødvendigt at kalde på din hjælp også selvom det ikke var planlagt at du skulle på arbejde og vi har alle brug for god fleksibilitet.
  • Når vi er på arbejde er vi ædru nok til lovligt at føre et motorkøretøj. Der uddeles ikke advarsler for at være beruset på vagt. Det medfører øjeblikkelig udtræden af det frivillige team.

Alt det praktiske

  • Alle frivillige er medlem af den lukkede FB gruppe Karosserifabrikkens frivillige. Hvad vi diskuterer internt i denne gruppe er kun for gruppen og det er ikke tilladt at dele informationer udenfor den frivillige gruppe.
  • I denne gruppe kan vi kommunikere frit med hinanden, koordinere arrangementer, bytte vagter m.v.

  • Du er ansvarlig for at holde dig orienteret om dine vagter. Har du behov for at bytte eller bliver syg er det dit ansvar at bytte vagt med en anden og dette skal meddeles aftenens vagtleder/afviklingslederen.
  • Vi er i fællesskab ansvarlige for at rydde op efter et arrangement. Vi skal efterlade stedet til næste arrangementsteam som vi selv ønsker at modtage det.
  • Du skal huske at opdatere dine kontaktoplysninger m.v. til kontoret når du ændrer nummer, e-mail m.v.
  • Du skal deltage i de 2 årlige møde med alle frivillige. Disse datoer kommunikeres senest 3 mdr. i forvejen.

Hvad får du ud af at være frivillig

  • Du er med til at skabe mindeværdige oplevelser for kunstnere og gæster, måske endda være med i arrangementer der kan betyde en væsentlig forskel i om en kunstner lykkes eller ej.
  • Du bliver en del af et positivt socialt fællesskab som du sikkert også ud over foreningens aktiviteter kan få noget positivt ud af.
  • Vi afholder 2 festlige arrangementer årligt for alle frivillige, sommer og op til juletiden.
  • Gratis adgang til alle åbne koncerter i Karosserifabrikken hvis der er plads.
  • Personalepriser i baren til eget forbrug hvis du deltager som gæst. 2 store sodavand gratis pr. vagt og fri kaffe & the. Ved arrangementer med mødetid kl. 17.00 eller tidligere vil der blive serveret gratis aftensmad.
  • Rabatmuligheder hos eksterne samarbejdspartnere.